Velkommen til La Rochette

Dejligt feriehus “La Rochette” i Provence lejes ud

I en fredelig dal i 350 meters højde, 5 km. øst for NYONS (Drome Provencale) udlejes danskejet ejendom med swimmingpool og bjergudsigt. Ejendommen er fleksibel og kan lejes af 2 til 10 personer.

Nyons er en hyggelig by med 6.500 indbyggere, alle indkøbsmuligheder, restauranter og provencalsk marked om torsdagen, og fra juni til september også søndag formiddag. Af lokale produkter kan nævnes: oliven, abrikoser, kirsebær, honning, trøfler, lavendler, lindeblomster, vine og oste.

Nyons ligger på grænsen mellem Rhonedalen og Foralperne med mulighed for en lang række aktiviteter som vinture (Vacqueras, Gigondas, Chateauneuf du Pape – mm), vandreture, køreture i bjergene, besøg på olivenmøller, slotte og museer. Der er stort vandland i Nyons.  Byerne Vaison-la-Romaine, Orange, og Avignon er inden for bekvem køreafstand.

NYONS-området er kendt for at have et særlig behageligt lokalklima, med mange solskinsdage (300 om året i gennemsnit, det samme som Nice) og læ for ”Mistralen”, vinden der blæser ned gennem Rhonedalen, og giver straffrihed for hustrumord, hvis den har blæst uafbrudt i 30 dage!!

Rejsemuligheder:
Bil: Der er ca. 1.500 km. fra den danske grænse til La Rochette. I Frankrig køres ad A7 ned gennem Rhonedalen, til afkørsel ”Montelimar sud”. Herfra sendes kørselsvejledning med kontrakten.
Fly:  Der er mange muligheder for at flyve fra København. Afstanden til lufthavnen i Nice er 350 km. fra Marseille er der 150 km. og fra Lyon er der 200 km til huset. KLM/Air France og Lufthansa flyver fra Billund og Aalborg.